mandag den 22. oktober 2012

Hvad er sket siden sidst

Et lille pip fra mig.
Siden jeg sidst gav lidt lyd fra mig har jeg været på kursus gennem Juelsminde husflid. Det var et kursus der hed guld og gummi med  Hanne Clark.

Det var et meget spændende kursus og en ny måde at tænke cykelslanger på.
Alt kan bruges. Jeg brugte lidt fra nogle gamle støvler, gammel slikpapir og lidt stof.

Jeg har også gennem Juelsminde husflid været en tur i London til Knitting and Stitching show som jeg også deltog i for et par år siden.
Denne tur var også spændende. Ud over selve showet var vi også lidt ude at være alm. turister. Vi var b.la. ude at sejle på Themsen og så derfra flere seværdigheder.

Vi var til afternoon tea. En sjov oplevelse og nok ikke noget jeg selv havde gjort hvis jeg var taget til London.
En teatertur blev det også til denne gang som jo også altid er en oplevelse. Vi så jersey boys.
Om ikke andet har jeg i hvert fald nået at få en masse gode oplevelser siden sidst.
Jeg er ikke helt færdig med nye oplevelser her i efteråret. Jeg skal på kursus i punge og clutches i læder også gennem Juelsmindehusflid. Tror stadig du kan nå at få en plads hvis det skulle være noget for dig. Elles se hvad de udbyder resten af efteråret og igen i foråret. Der er en masse gode tilbud, men ved at man nogle gange skal være hurtig hvis man vil nå at med.

Kan i alle have det godt til næste gang vi høres ved.
 

2 kommentarer:

Annelise Pedersen sagde ...

Sikke en spændende taske! Det er sådan noget, jeg også drømmer om at lave.

London er en fantastisk by. Jeg var selv til Knitting and Stitching Show i London for 8-9 år siden, så jeg bliver jo helt misundelig! :-)

Helle : sagde ...

Sikke en masse skønne oplevelser du har fået dig, jeg skal på kniple messe i Slagelse i morgen :-)

Flotte tasker du har fået fremstillet ! du kan bare det der !