onsdag den 25. april 2012


                                                            Lidt nyt her fra.

Lidt fra den kreative side er der sket her på matriklen siden sidst. Vi har godt nok haft lidt travlt siden 28 februar har vi haft 2 x 70 års fødselsdage i familien, en begravelse og i sidste weekend et guldbryllup. Der har været nok at se til, både på den glædelig og den mere sørgelig side, men begge sider høre jo med til livet.

Jeg har fået hæklet et sjal færdig. Jeg kalder det Middelfart sjalet, da jeg fik opskriften af den sød dame jeg mødte til messe i Middelfare. Jeg tror det var i 2009, så den har været længe under vejs.
Den kunne godt have været lidt større, men jeg syntes det bliver meget tung, Det er jo ulempen ved hækling, når det er helt tæt hækling.





Lidt rullepatchwork er det også blevet til. Har taget en 30 m flagsnor og beklædt og bruger den som opslagstavle.




Det sidste jeg har haft gang i er et sjal a la Christel. Har prøvet at spytsplejse garnene sammen for første gang. Det er også første gang jeg prøver at klippe stik op.
Så skulle der klippes, det var med nogen nervøsitet, men det er gået fint. Nu mangler jeg så bare kanterne.


Det var alt her fra for denne gang. Kan alle have en god dag, det lyder jo til der skal komme lidt sol i dag. I skrivende stund titter solen lidt frem her fra det østjyske.

mandag den 23. april 2012